Speeddating for flyteknikerelever og arbejdsgivere

83 views
Flybranchen mangler dygtige flyteknikere. Derfor skal antallet af lærlinge øges, og en af måderne det kan ske på, er ved at invitere potentielle lærlinge til arrangementer, hvor de kan møde arbejdsgiverne.

Årets første speeddating for potentielle lærlinge, der vil gøre et godt indtryk på kommende arbejdsgivere, blev afholdt på Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Helikopterværkstedet i Aalborg. Arrangementet er en enestående mulighed for eleverne at møde flere arbejdsgivere på én gang - såvel civile som i Forsvaret.